Vi udlejer vores hyggelige familiesommerhus i Egense i skønne Nordjylland. Sommerhuset er perfekt til familieferien tæt på skov, hav og by – både i Egense og omegn, men også med mulighed for at opleve alt hvad Nordjylland har at byde på. Og så er huset hundevenligt, så tag gerne den firbenede med!
Sommerhuset er lyst, varmt og rummeligt med køkken, bad og 5 sovepladser (og en stor sofa, som også sagtens kan bruges til overnattende gæster). Tilhørende er en stor, indhegnet have med to terrasser og en masse ting til aktiviteter for både børn og voksne.
Hvis vi selv skal sige det, så ejer vi Egenses hyggeligste sommerhus. Vi håber, at du har lyst til at holde din næste ferie her!
Mange hilsner
Poul, Ulrich, Stine, Pernille og Morten